Aftale om ét samlet
familieretligt system
Regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti har den 27. marts 2018 indgået en stemmeaftale om ét samlet
familieretligt system.
Aftalens målsætning
Ca. hvert tredje barn oplever, at
forældrene går fra hinanden. Mange af disse børn kan komme mere nænsomt igennem
en skilsmisse, end det sker i dag. Det kræver en ny tilgang til sagerne, hvor
systemet i langt højere grad er tilpasset den måde, familierne i dag indretter
sig på, hvor forældrene er lige meget forældre. Skal det lykkes, er det
nødvendigt at sætte barnet i centrum og møde dets behov undervejs på en anden
måde. Partierne vil med reformen af det familieretlige system gøre en egentlig
forskel for børnene, både for dem, der rammes rigtigt hårdt af et forældrenes
brud og problemer, og for dem, hvor hverdagen påvirkes og fra tid til anden
bliver svær.
Partierne ønsker således at
understrege, at hensynet til barnet er altafgørende ved oprettelsen af et nyt
system, og at dette hensyn sættes over andre hensyn. I et nyt system er der
fokus på barnets trivsel i hele forløbet, og der sikres en tryg og støttende
inddragelse af barnet i processen. Der skal tages hensyn til barnets behov for
beskyttelse samtidig med, at barnets behov for at blive hørt om dets egne
forhold anerkendes.
Familier er forskellige – i mange
familier er forældreskabet præget af samarbejde og ligeværd, andre har behov
for støtte og nogle har udtalte konflikter. Det er vigtigt at understrege, at
et nyt system skal tage hensyn til de mange tusinde familier, som selv finder
løsninger. For dem må problemløsningen ikke blive mere besværlig i et nyt
system, end den er i dag, og de skal fortsat være sikret hurtige og enkle
forløb. Men samtidig skal det erindres, at der er familier – og dermed børn –
der har et stort behov for hjælp til at løse deres uoverensstemmelser. For at
kunne møde den forskellighed skal ressourcerne i et nyt system målrettes de
forskellige behov. Derfor oprettes 3 sagsbehandlingsspor – et grønt, gult og
rødt spor, hvor det røde spor er for de sager, hvor forældrene, og dermed
barnet, har allermest behov for hjælp, og hvor familiens udfordringer kan være
mange.
Mange brudte familier møder i dag
flere forskellige myndigheder, når de skal finde løsninger på uenigheder om
børnene eller om bruddet. Det kan være forvirrende og være med til at skabe nye
uenigheder og problemer, og i sidste ende optrappe en konflikt. For de børn,
der involveres i meget tunge konflikter mellem forældrene, opleves dette meget
belastende. Et nyt system skal også skåne forældre og børn mod gentagne og
ubegrundede sagsforløb.
Med aftalen ønsker
aftalepartierne derfor en grundlæggende ændring af det familieretlige system.
Partierne er enige om at skabe nye rammer for samlede løsninger i ét system,
hvor familierne kun skal henvende sig ét sted uanset sagens indhold, og hvor de
mødes med en helhedsorienteret tilgang til deres uenigheder og udfordringer.
Systemet skal tilpasse sig familiens behov – og ikke omvendt, og vejen gennem
systemet skal være gennemskuelig og forudsigelig for familien.
Aktørerne i et nyt system
Der oprettes derfor et nyt
Familieretshus, som er børnenes indgang til at få støtte og familiernes indgang
til et enstrenget og fokuseret forløb. Her registreres enige parters aftaler,
mens andre bliver mødt med en konflikthåndterende tilgang med den overordnede
målsætning at styrke forældrenes samarbejde for at understøtte barnets trivsel.
Dette afspejles i etableringen af et egentligt konflikthåndterings- og
rådgivningsrum, og alle uenigheder, der forventes løst i Familieretshuset, vil
i udgangspunktet blive mødt med en konflikthåndterende tilgang, men tilbuddene
er ikke begrænsede til disse sager. Familieretshuset har en tung vægtning af
børne- og familiefaglige kompetencer, og i det gule spors og det røde spors
håndtering af forældreansvarssagerne skal det være de primære kompetencer. Det
samme gælder for børneenheden.
Partierne ønsker også en klar
domstolsinddragelse, da der er enighed om, at indgribende afgørelser skal
træffes ved dom. De mere komplekse sager afgøres derfor ved dom i
Familieretten, der også behandler sager om fuldbyrdelse af afgørelser og
aftaler om forældreansvar. Og endelig behandles alle klager i domstolssystemet.
Der sker således grundlæggende strukturelle ændringer med oprettelsen af et nyt
Familieretshus og nedlæggelsen af Statsforvaltningen, samt etableringen af
Familieretten og fjernelsen af fogedretten fra det familieretlige område
Mere om centrale elementer i aftalen
Barnets trivsel er det bærende
hensyn
Partierne ønsker at styrke det
klare budskab om, at systemet først og fremmest har fokus på barnet, gennem
oprettelsen af en børneenhed, som sikrer barnet sin egen indgang til et helle i
systemet, hvor der allerede fra sagens start primært er fokus på barnet og
barnets trivsel i processen, og hvor barnets kontakt med systemet begrænses til
en eller meget få personer.
Det kommer både til udtryk ved en
ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, der både skal sikre, at barnets
bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse vægtes over andre hensyn, og
ved måden, der arbejdes med og for børnene i det nye system.
Etableringen af børneenheden
understøtter også det grundlæggende princip om, at barnets perspektiv altid
skal inddrages i en sag om barnet. Der sker således en styrkelse af barnets
stemme og barnets deltagelse i processen, bl.a. gennem tilbud om en
kontaktperson og ret til en bisidder og ved at sikre, at barnet oplyses om,
hvilke rettigheder det har, og hvilke muligheder der er for hjælp og støtte i
processen.
Et forløb tilpasset til familiens
behov
De grundlæggende hensyn, det nye
system bygger på, skal afspejles i systemets kompetencer. Der skal være
personale, der er kvalificeret til at varetage den brede vifte af forskellige
familieretlige sager og spotte særlige problemstillinger i familierne. Det er
efter partiernes opfattelse vigtigt, at der både i Familieretshuset og i
Familieretten er en forståelse for familierne og deres situation samt viden om
konflikters betydning for særligt barnets trivsel.
Familiernes henvendelser til
Familieretshuset skal mødes med en indledende screening, så det sikres, at der
tidligst muligt foreligger oplysninger om centrale faktorer, der har betydning
for den efterfølgende vurdering (visitation) af, i hvilket af systemets tre
spor sagen skal behandles. Denne vurdering foretages af medarbejdere med de
relevante kompetencer, herunder i forhold til at vurdere forældrenes
konfliktniveau og barnets behov for støtte. En sådan screening og indledende
visitation er afgørende for muligheden for at møde familierne på den rigtige
måde fra starten.
For at sikre, at systemet
tilpasser sig familiernes behov for en forskellig tilgang til og behandling af
deres uenigheder, oprettes de tre sagsbehandlingsspor - et grønt spor for
sager, hvor parternes aftaler skal registreres, et gult spor for sager, hvor det
er meningsfuldt at fokusere på en konflikthåndterende tilgang, og et rødt spor
for de sager, der på grund af deres problemtyngde kræver et særligt fokus og en
særlig tilgang. Den sagsbehandling, der sker i sporene, skal afspejle sagernes
tyngde og familiernes behov. Partierne understreger, at fleksibilitet i forhold
til anvendelse af systemets spor og værktøjer er vigtig, og det er altid muligt
at flytte sagens behandling til et andet spor, hvis sagens karakter er en anden
end forudsat.
Princippet om en tilpasset proces
kommer også til udtryk i domstolssporet, og der er således enighed om, at
processen i domstolsbehandlingen skal stå mål med sagens karakter. Derfor
ønsker partierne at udvide Familierettens behandling til også at omfatte en
forenklet familiesagsproces for en del af de forældreansvarssager, det ikke
lykkes at forlige i Familieretshuset. Denne tilpassede tilgang til familierne i
Familieretten skal også styrke enstrengetheden i systemet, samtidig med at der
er fokus på, at overgangen fra Familieretshuset til Familieretten sker på en
måde, som understøtter oplevelsen af et samlet forløb for familien.
Samarbejde for at skabe bedre
løsninger for familierne
Som noget helt centralt ønsker
partierne med aftalen at styrke samarbejdet mellem det familieretlige og det
sociale system. Der skal sikres en fælles forståelse mellem myndighederne af,
hvilke afgørelser og tiltag der kan iværksættes i henholdsvis det
familieretlige system og kommunen for tilsammen at forbedre indsatsen i forhold
til familien og sikre barnets trivsel. Denne helhedsorienterede tilgang kommer
også til udtryk i, at kommunen i helt særlige situationer selv skal kunne
igangsætte en sag i Familieretshuset.
Et andet centralt hensyn i et
samlet familieretligt system er at skabe et samlet vidensfundament, og at
myndighederne samarbejder om det. Partierne ønsker at skåne familierne mest
muligt mod at skulle give de samme oplysninger gentagne gange. Samtidig skal
det sikres, at alle relevante oplysninger samles hurtigt og uden hindringer for
tidligt i forløbet at kunne møde familiens behov.
Partierne er videre enige om, at
belysningen af forældres evne til at drage omsorg for barnet er vigtig. Der
skal iværksættes relevante og mere specifikke undersøgelser heraf og/eller af
deres evner til at indgå i samarbejdet med den anden forælder om barnets
trivsel. Det må således anses for relevant at belyse et eller flere forhold
vedrørende forældrene i langt størstedelen af sagerne i det røde spor. Det vil
have undtagelsens karakter, at der ikke gennemføres sagkyndige undersøgelser i
disse sager. Der skal i højere grad end i det eksisterende system gøres brug af
relevante sagkyndige erklæringer, som belyser forældrenes forudsætninger for at
drage omsorg for barnet.
En refleksionsperiode – brud med
omtanke af hensyn til barnet
En skilsmisse påvirker børnene og
deres hverdag. Derfor indføres af hensyn til børnene en refleksionsperiode på 3
måneder med adgang til en række tilbud, der har som hovedsigte at skabe
forståelse for barnets situation. Derudover er det vigtigt for partierne, at
barnet ikke rykkes ud af sine vante rammer og ikke bliver en genstand for
forhandling, når forældrene er allermest udsatte lige omkring bruddet. For at
skabe ro om barnet, er begge forældre bopælsforældre i refleksionsperioden, så
længe formålet er at understøtte, at barnet bliver i sine kendte fysiske rammer
I refleksionsperioden
understøttes forældrenes mulighed for at arbejde med deres relation og blive
bedre til at forstå børns reaktion på en skilsmisse. Forældrene tilbydes
børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling og et obligatorisk digitalt
forløb, der giver forældrene viden om bruddets betydning for barnet og den
bedste måde at støtte barnet på i situationen. Endvidere findes et tilbud om en
målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, der har samme formål som det
digitale forløb.
Tilbuddet om en målrettet samtale
gives også til ugifte forældrepar med fællesbørn, der bryder med hinanden.
Disse forældrepar har ligeledes adgang til Familieretshuset øvrige tilbud.
De direkte skilsmissegrunde, der
i dag findes, fx skilsmisse på grund af vold, vil fortsat findes i et nyt
system, og disse ægtefæller vil således ikke blive omfattet af en
refleksionsperiode.
Fuldbyrdelse i Familieretten
Fuldbyrdelse skal ske på en måde,
der retter sig mod forælderen og ikke mod barnet. Hensynet til barnet tilsiger,
at barnet bør skånes for oplevelsen af at skulle udleveres til en forælder med
magt. Partierne er derfor enige om, at fuldbyrdelse af afgørelser efter
forældreansvarsloven fremover varetages af Familieretten, og dermed flyttes fra
fogedretten. Partierne er også enige om, at retsplejelovens forudsætninger for
fuldbyrdelse ændres, sådan at det er tydeligt, at fuldbyrdelsen sker af hensyn
til barnet og at fuldbyrdelsen skal varetage barnets bedste. Derfor skal det
fremover også være muligt at hjemvise sagen til en fornyet grundig tværfaglig
behandling i det røde spor i Familieretshuset. Det er partiernes målsætning, at
etableringen af det røde spor vil medføre, at der ikke længere vil være sager
om afhentning af et barn.
Skulle det ske, at det er
nødvendigt at hente barnet, skal vurderingen af, at det er bedst for barnet,
foretages af en børnesagkyndig. Partiernes fokus på, at fuldbyrdelse skal ske
så skånsomt som overhovedet muligt skal også komme til udtryk ved en styrkelse
og udvidelse af værktøjerne, herunder ved at sikre at tvangsbøder har en
størrelse, der reelt kan påvirke forælderens adfærd, og på en måde, der retter
sig mod forælderen og ikke barnet. Partierne vil følge området tæt, herunder i
form af kvartalsvis indrapportering af antallet af gange et barn hentes som led
i fuldbyrdelsen.
Det delte forældreskab og den
delte økonomi
Forældres oplevelse af at være
ligeværdige forældre skal understøttes af de familieretlige regler. Det skal
derfor være muligt for enige forældre at aftale, at barnet har bopæl hos dem
begge – ”delt bopæl”. I den forbindelse kan forældrene selv definere, hvilken
geografisk nærhed der er en forudsætning for, at de kan dele barnets bopæl på
den måde, de ønsker. Samtidig kan muligheden for at have delt bopæl bruges som
et redskab til at sikre barnet en vis form for ro i forbindelse med bruddet.
Børnene skal ikke både opleve usikkerheden om fremtiden og samtidig blive
flyttet ud af deres vante rammer, hvis forældrene ikke er enige om det. I så
fald har forældrene i udgangspunktet delt bopæl i forbindelse med bruddet,
sådan at beslutningen om barnets endelige bopæl udskydes i en periode på 3
måneder fra samlivsophævelsen.
Aftaleparterne ønsker også, at
reglerne om delte børnefamiliers økonomi afspejler den måde familierne
indretter sig på. Erfaringer viser, at økonomien knyttet til barnet er anledning
til uenighed mellem forældre, der ikke bor sammen. For at afdække samspillet
mellem de gældende privatretlige regler om forsørgelse af barnet og reglerne om
offentlige tilskud og eventuelle fordele og ulemper ved at ændre reglerne
iværksættes en tværministeriel analyse af området, som skal være færdig i
efteråret 2019.
Regeringen fremlagde i december
2017 en model for ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen.
Dette med henblik på at sikre, at fædre og mødre i højere grad ligestilles.
Partierne er enige om, at forældre med fælles forældremyndighed fremover i
udgangspunktet skal modtage halvdelen af børneog ungeydelsen hver. Forældre i
delte familier modtager således også halvdelen af ydelsen hver. Er forældrene
enige om, at hele ydelsen skal udbetales til én af dem, har de ret til det uden
hensyn til samværets omfang. En forælder, der med en samværsafgørelse oplyser,
at barnet er mest hos ham eller hende, har ret til at få udbetalt hele ydelsen.
Partierne er enige om, at regeringens model opfylder ønskerne til en ændring af
udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen. Partierne noterer sig, at
regeringen vil tilvejebringe finansiering af udgifterne forbundet med ændringen
af udbetalingsreglerne i sit forslag til finansloven for 2019.
Partierne ønsker at understrege,
at de muligheder, der skabes for at understøtte det ligeværdige forældreskab,
er rettet mod forældre, der kan samarbejde til barnets bedste. Partierne ønsker
således ikke at skabe situationer, hvor konfliktende forældre i gult spor og
forældre i rødt spor har systemets opbakning til deleordninger, altså 7/7-
eller 6/8-ordning, delt bopæl m.v.
Opfølgning og evaluering
Endelig er partierne er enige om,
at der er behov for at følge op på, om den ændrede struktur i et nyt
familieretligt system sikrer den ønskede kvalitet, og om familierne mødes med
enkle og sammenhængende forløb. Derfor iværksættes en løbende monitorering af
systemet, og der gennemføres en evaluering af systemet på baggrund af
erfaringerne fra de første 4 år med et nyt system. Frem mod denne evaluering
afholdes årlige statusmøder, hvor den løbende monitorering gør det muligt at
foretage nødvendige tilpasninger af systemet.
Finansiering af et nyt system
De samlede udgifter til et nyt
familieretligt system udgør 6,1 mio. kr. i 2018, 72,8 mio. kr. i 2019, 75,6
mio. kr. i 2020, 73,1 mio. kr. i 2021, 74,6 mio. kr. i 2022, 72,1 mio.kr. i
2023. Fra 2024 og frem udgør de samlede udgifter 71,3 mio. kr. Med aftalen om
satspuljen for 2018 blev der afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2019 og frem
til finansiering af systemet. Partierne bag satspuljen er enige om at
tilvejebringe den resterende finansiering ved udmøntningen af satspuljen for
2019.
No hay comentarios:
Publicar un comentario